De bedste pandelamper.

Det er mørkt. Du er alene i skoven, og din eneste lyskilde er en pandelampe. Du ser en skygge bevæge sig ud af øjenkrogen. Er det en ven eller en fjende? Du kan ikke vide det, fordi din pandelampe er så svag, at det lige så godt kunne være en lighter, du stod med i hånden. Hvis du da bare havde købt en af de bedste pandelamper!

Pandelamper er et uundværligt værktøj for enhver friluftentusiast eller privatperson i de mørke vintermåneder. Uanset om du skal ud til postkassen, gå tur med hunden eller skal på løbetur, vil dette praktiske værktøj komme til nytte gang på gang og sikre, at dine natlige eventyr går glat og uden bekymringer!

Pandelamper er en vigtig gadget for alle, der elsker at tilbringe tid udendørs, og med så mange forskellige modeller og mærker på markedet er der helt sikkert en, der passer perfekt til dig.

Men hvordan ved du, hvilken pandelampe der er den rigtige for dig? Læs videre under vores samling med de bedste pandelamper for at finde ud af det!

Vores samling med de bedste pandelamper.

Hvilken pandelampe skal man vælge?

Der er mange faktorer at tage hensyn til, når du køber en pandelampe. Lysstyrke, vægt, stråletype, batteritype og pris er alle vigtige faktorer, som vil variere alt efter, hvad pandelampen skal bruges til.

En person, der ofte tager på lange vandreture eller løber i mørke, vil f.eks. ønske sig en pandelampe, der er let og har en lang batterilevetid.

En person, der regelmæssigt arbejder udendørs om natten, vil ønske sig en pandelampe med en lystråle der lyser bredt og langt.

Og en person, der leder efter en pandelampe til lejlighedsvis brug, vil ønske sig en model, der ikke er for dyr.

Vi vil forsøge at løbe de forskellige ting igennem, du skal kigge efter, når du køber en ny pandelampe.

Dette skal du kigge, efter inden du køber ny pandelampe.

Lysstyrke.

Når du køber en ny pandelampe, er lumen og stråleafstand to af de ting, du skal holde øje med.

Skal du bruge den til vandreture i naturen om natten, skal du kigge efter en pandelampe med højt lumental og lang stråleafstand.

Hvis du kun skal bruge pandelampen til en gåtur med hunden eller til at finde rundt derhjemme, kan du sagtens nøjes med en pandelampe, der har mindre stråleafstand og lumen.

Uanset hvordan du skal bruge din pandelampe, så anbefaler vi, at du ikke køber en pandelampe, der har under 200 lumen. Så slipper du for at blive skuffet, når du tager den i brug.

Skal du bruge den helt mørke steder i naturen, så anbefaler vi, at du kigger efter en pandelampe, der har over 1000 lumen.

Batterier.

De fleste pandelamper nu om dage har indbyggede genopladelige batterier, men der findes stadig mange modeller, hvor du selv skal sætte batterier i.

Pandelamper med genopladelige batterier er mere praktiske end at bære rundt på ekstra batterier, men de har tendens til at løbe tør hurtigere.

Hvis du skal på vandretur i naturen, hvor der ikke er mulighed for at lade op hele tiden, anbefaler vi at du vælge en model, hvor man selv kan sætte nye batterier i.

Vægt og størrelse og komfort.

Skal du gå med din pandelampe i længere tid, er det en god ide at tage vægt, størrelse og komfort med i dine beregninger.

Kig efter en model, der er let og har en justerbar rem, så du kan finde den perfekte pasform. Dette er især vigtigt for løbere eller for dem, der vælger en pandelampe med en stor batteripakke.

Remmen skal være lavet af et slidstærkt, men blødt, fugttransporterende stof og justeringsanordninger bør ikke glide eller løsne sig af sig selv.

Lysindstillinger.

Når det kommer til pandelamper, findes der mange forskellige lysindstillinger.

Nogle modeller kan blinke, har flere lamper og mulighed for lavt og højt blus. Der findes også pandelamper med rødt lys, der er særdeles egnet til overnatning i naturen, da de ikke tiltrækker insekter eller får dine pupiller til at udvide sig om natten.

Led efter den pandelampe, der har de funktioner, der dækker dit behov, og overvej at købe 2, så du har en backup, hvis uheldet skulle være ude, og den ene går i stykker.

Den billigste pris
Logo
Shopping cart