For de fleste af os forsvandt fantasien om at finde begravede skatte sammen med andre barndomsdrømme, som at komme i Guinness rekordbog eller flyve som Superman. Men sådan behøver det slet ikke være.
Med den rigtige metaldetektor, lidt tålmodighed og en vis viden om historien, kan enhver grave århundreder gamle smykker og for længst forsvundne mønter frem, og på denne måde finde nogle af de begravede skatte man drømte om at finde som barn.
Skattejagt med metaldetektor bliver mere og mere populært.
Flere og flere mennesker køber en metaldetektor, og bruger den som deres hobby. Den store stigning i interessen for at finde skjulte skatte med en metaldetektor, skyldes til dels de sociale medier, hvor videoer af udforskning og vilde metaldetektorfund bliver flere og flere.
Hvis du er interesseret i at komme i gang med din egen skattejagt, er der masser af muligheder for fantastiske metaldetektorer på denne side.
Mens mange modeller er designet til erfarne hobbyfolk, og kan koste mange penge, findes der også billige begyndervenlige modeller. Der findes endda startsæt til små børn, der gerne vil i gang med at finde skjulte skatte.
Find din nye metaldetektor.
Herunder har vi samlet forskellige metaldetektorer med forskellige priser. Du kan læse mere om at købe den rigtige metaldetektor i vores lille guide længere nede på denne side.
Værd at vide, før du køber en metaldetektor.
Før du starter din på jagt efter gamle artefakter, mønter eller guld, er der lidt teknisk og praktisk, du først skal have på plads.
Vi vil forsøge at løbe igennem de vigtigste punkter herunder.
Hvordan virker en metaldetektor?
Der findes mange forskellige slags metaldetektorer, der hver især er bedre til det ene eller det andet. Men grundlæggende følger de alle det samme princip:
En elektrisk ladning bruges til at skabe en magnetiseret bølge, der er rettet mod jorden. Hvis denne bølge kommer i kontakt med metal, begynder metallet at vibrere på en bestemt måde, som kan opfanges af metaldetektoren.
Når sensoren finder metal, advarer den brugere via et sæt høretelefoner eller en bevægelig skive.
Vælg den rigtige metaldetektor.
Før du starter på din nye hobby, skal du beslutte, hvad ønsker at finde i jorden.
De fleste metaldetektorer er indstillet til en bestemt frekvens. Dette betyder, at de er særligt tunet til at finde en slags metal. Hvis du både ønsker at finde guld, sølv og andre metaller, skal du se dig om efter en mere alsidig detektor, der har flere frekvenser eller udskiftelige hoveder.
Hvis du kun er blevet ramt af guldfeber, skal du lede efter en model med høje frekvenser.
Det er også en god ide, at kigge efter en metaldetektor med stort hoved, så du hurtigere kan afsøge det område, du har udvalgt dig.
Hvis du er nybegynder, skal du holde dig væk fra de meget dyre metaldetektorer, da de kommer med en ret stejl indlæringskurve, og kan være svære at bruge for en nybegynder.
Det er bedre at starte med en lidt billigere model, så begyndelsen ikke bliver alt for svær, og du risikerer at give op, inden du når at komme i gang.

Pris og kvalitet hænger sammen.
Jo dyrere maskinen er, jo bedre kan den skelne mellem skrald og skat. Så selvom du ikke skal bruge tusindvis kroner på din første metaldetektor, må du heller ikke vælge en, der er for billig.
Dyre metaldetektorer er normalt bedre til at kigge dybere ned i jorden end de billige. De fleste metaldetektorer kan registrere genstande mellem 10 til 25 cm, men de mere avancerede og dyrere maskiner kan finde metal helt ned til 50 cm under jorden.
Af denne grund er det en god idé at have et budget og nogle forventninger i tankerne, før du køber din nye metaldetektor.
Hvor vil du bruge din metaldetektor?
Du bør tænker over, hvor du ønsker at søge efter skjulte skatte.
Søger du efter guldsmykker på en strand, skal du vælge en anden metaldetektor end, hvis du søger efter gamle mønter i en park.
Alternativ skal du vælge en maskine med flere frekvenser som tidligere nævnt.
Mens mange metaldetektorer har vandtætte detektionsspoler, og muligvis kan være nedsænket i vand i en kort periode, så er det en god ide at finde en helt anden metaldetektor, hvis du ønsker at lede efter skatte under vand.
Der findes nemlig metaldetektorer, der er specielt designet til at blive brugt at dykkere.
Kan man finde guld med en metaldetektor?
De fleste metaldetektorer er i stand til at finde guld, men nogle vil gøre et meget bedre arbejde end andre.
Da guld har ret lav ledningsevne vil metaldetektorer, der bruger højere frekvenser, opdage guld bedre end detektorer med lav frekvens.
Af denne grund har de fleste metaldetektorer til guld variable frekvenser, eller er indstillet til frekvenser over 14 kHz. Dette er dog ikke et absolut krav, og nogle modeller med lavere frekvens er stadig i stand til at give jackpot.

Søg efter skatte de rigtige steder.
De bedste steder at lede efter skjulte skatte, er dem, hvor jorden har været relativt uforstyrret i lang tid.
Bondemandens marker bliver pløjet og vendt, hvilket sender nogle skatte for dybt ned i jorden til at opdage dem.
Er du nybegynder, er stranden et godt sted at starte. De steder hvor der normalt er mange badegæster om sommeren, giver næsten altid gevinst. Og er man nybegynder, er det vigtigt med en hurtig gevinst, så man ikke taber interessen.
Prøv også at kigge på gamle kort og se om du kan finde gamle huse, der ikke længere er der i dag.
Dog skal du huske på en ting:
Hvor må man bruge en metaldetektor?
Den generelle tommelfingerregel for at bruge en metaldetektor er, at hvis du ikke søger på din egen grund, skal du først sikre dig, at du har grundejerens (eller statens) tilladelse først.
Hvis du søger på offentlige områder som fx skove, strande, parker og lignende, skal du have en tilladelse af den kommune som området tilhører.
Private områder som marker eller skove, der typisk ejes af landmænd, kræver også en tilladelse fra grundejeren.
Hold dig langt fra fredede områder som kirkegårde, kirker, gravhøje og andre synlige fortidsminder.
Så det er bedst at lave lidt research, før du går på skattejagt i din nærliggende park eller mark.
Og uanset hvor du graver, er det en god idé at dokumentere og fotografere, hvor du søger, og finder ting for en sikkerheds skyld. Det gør det også nemmere at holde styr på de områder, du allerede har afsøgt.
Husk også at vi i Danmark har en lov om Danefæ. ( Værdifulde fund fra fortiden)
Genstande, der er forarbejdet i et værdifuldt materiale som guld, sølv og andre metaller, der har en kulturhistorisk værdi, kaldes for danefæ, og skal afleveres til nationalmuseet, hvis man finder noget.
Dette kunne f.eks være værktøj fra fortiden eller gamle mønter i guld og sølv.
Til slut.
Hvis du er nybegynder, skal du ikke købe en metaldetektor, der er alt for dyr. Du skal dog heller ikke købe en af de helt billige.
Der findes også metaldetektorer til børn, og de kan sagtens være lige så gode som en af de dyre modeller. Det handler om tid, viljestyrke og på hvilken placering du bruger din metaldetektor.
På fantastiske steder kan du finde fantastiske ting med en billig metaldetektor, men på en dårlig placering, selv med den bedste detektor i verden, finder du intet.