I den danske kultur har sproget altid haft en bemærkelsesværdig rolle, især når det kommer til at udtrykke følelser gennem øgenavne og skældsnavne. Gennem tiderne er det blevet påstået, at det danske sprog er blevet hårdere, og at vi mennesker har mistet noget af den respekt og de manerer, der var mere udbredte før i tiden.
Når vi ser tilbage på de gamle dage, opdager vi dog ofte, at vores forfædre slet ikke var så snerpede, som vi måske har bildt os ind. Deres brug af øgenavne og skældsnavne kunne være både kreative, humoristiske og til tider ganske så hårde.
For at forstå omfanget og anvendelsen af skældsord fra urgamle tider og op til det 20. århundrede, kan vi dykke ned i en skattekiste af ord, der indkapsler det sociale klima, humoren og selv de interpersonelle konflikter af deres epoker.
Historisk set har øgenavne været brugt til at understrege en persons karaktertræk eller uheldige laster. For eksempel kunne en person der altid kom for sent blive kaldt “Tidsrøver”, eller en med stor næse kunne blive omtalt som “Snublenæse”. Disse navne var folkeligt forankrede og gav udtryk for et fællesskab, hvor man kunne drille hinanden på en hensynsfuld måde.
En del af de gamle skældsnavne havde også en stærk samfundsmæssig funktion. De kunne bruges til at håndhæve normer og opretholde orden. At blive offentligt skammet eller hånet for en overtrædelse kunne være afskrækkende og medvirke til, at folk opførte sig ordentligt.
Liste med gamle øgenavne og skældsnavne.
Mange vil nok sige, at det danske sprog bliver grimmere og grimmere, og at der er kæmpe forskel på, hvordan man taler til hinanden nu i forhold til i gamle dage.
Hvad synes du?
Bedøm selv ved at se de styggeste af de styggeste skældsnavne og øgenavne fra gamle dage på listen herunder:
A:
- Abemås
- Agurketud
- Analfabet
- Asfaltcowboy
- Autokratabekat
B:
- Bacille
- bandit
- barnerøver
- basilisk
- bedrager
- billige bavian
- bisse
- bjergbisse
- bladanblander
- bondebarbér
- brandstifter
- brutale
- bilbølle
- bums
- burgøjser
- bæst
- brilleabe
- brugtvognsforhandler
- bøddel
- bøhtosse
- bølle
- bøllefrø
- bøllespire
- børnelokker
- børste
- børstenbinder
- bovlamme
- bladanblander
C:
- Charlatan
- cykelkædevirtuos
- cykeltyv
D:
- Dagdriver
- desertør
- dommedagsprofet
- dovendidrik
- dovendyr
- dovenlars
- drivert
- drukkenbolt
- drukmås
- drønnert
- dummepeter
- døgenigt
E:
- Egoist
F:
- Facist
- antast
- fedtblære
- fedtemikkel
- fedthalefår
- fladpande
- flommefede
- fjollerik
- fjols
- fnaddermelon
- folkemorder
- forbryder
- forlismand
- forlorne
- tæppehandler
- fortidsuhyre
- franskfordærver
- frysefrederik
- fugleunge
- fupmager
- fusentast
- futmælkspirat
- fyldebøtte
- fæ
- fæhoved
- fæpande
G:
- Galgenfugl
- gangster
- gespenst
- giftblomst
- glatnakke
- goplepolyp
- gorilla
- gravskænder
- grimrian
- grobrian
- grovsmed
- grødhjerne
- gullaschbaron
- gummiunge
- gøj
H:
- Haleneger
- haletudse
- hallunk
- himstregims
- hulepindsvin
- hundehandler
- hundehoved
- hvalp
- hærværksmand
- høved
- høvl
I:
- Igle
- ignorant
- individ
- injurieforplanter
- interplanetariske
- slørhale
K:
- Kakerlak
- kanalje
- kannibal
- kanut
- karnevalssørøver
- klaptorsk
- klapugle
- klemmelus
- kleptoman
- klodrian
- klodsmajor
- knallertbølle
- knallertfjæls
- knoldesparker
- knoldvækst
- krapyl
- kreatur
- krikand
- kryb
- krybskytte
- krudtugle
- kufferttyv
- kuli
- kumpan
- kupmager
- kvajpande
- kvabodder
- kvajhoved
- kvaksalver
- kvælstofbacille
- kæltring
- kæmpeidiot
- kødpande
- køter
L:
- Laban
- lakaj
- landevejsrøver
- landkrabbe
- landsforræder
- laskefede
- lommetyv
- lazeron
- lejesvend
- lemmedasker
- lomme-Moussolini
- luksusdyr
- lumskebuks
- lurendrejer
- lusepuster
- luskebuks
- lydpottelus
- lystmorder
- læderjakke
- løjser
M:
- Makrelsluger
- marxist
- massemorder
- menneskeabe
- menneskefjende
- menneskeæder
- misdæder
- modbydelige
- mide
- mordbrænder
- morder
- motorbølle
- mytoman
- møgdyr
N:
- Nar
- nidding
- nisse
- nummermager
- nørd
O:
- Odder
- ogginok
- overløber
P:
- Pantelåner
- paphoved
- parasit
- pirat
- pivstilk
- pladderabe
- platfod
- platfodede moskusokse
- plattenslager
- platugle
- plebejer
- proletar
- prøjser
- pukkelryg
- pungdyr
- pyroman
- pølsetysker
R:
- Racist
- rotte
- rottefjæs
S:
- Sadist
- samfundssnylter
- sandalslæber
- sandloppe
- sandmide
- sandorm
- sildeskrog
- sinke
- sjakalmide
- sjofelist
- sjover
- sjuft
- skadedyr
- skallesmækker
- skamstøtte
- skrapretter
- skravl
- skrigeballon
- skruetrækker
- skunk
- skurk
- skvatdragon
- skvatmelon
- skægabe
- slagsbror
- slambert
- slamrotte
- slapsvans
- sleske
- spytslikker
- slubbert
- slyngel
- smugler
- smørtyv
- snigmorder
- snigskytte
- snoabe
- snog
- snudebille
- snydetamp
- snylter
- snøbel
- snøvl
- sortbørsgrosserer
- sortbørshaj
- sortsmudskede
- sjuft
- spegesild
- spritbilist
- spritter
- spruttyv
- sprællemand
- spyflue
- starut
- stikker
- stratenrøver
- strømpevrikker
- stymper
- subjekt
- superskurk
- sut
- svabergast
- svamp
- svin
- svindler
- svinemikkel
- svinepels
- svirebror
- svumpukkel
- søndagsrytter
- søpindsvinefjæs
- sørøver
T:
- Tale-delirist
- tamp
- tangloppe
- taskenspiller
- terrorist
- tedrikker
- torsk
- torskepande
- trafikbisse
- trompetsnegl
- tudesøren
- tyran
- tyveknægt
- tøffelhelt
- tølper
- tøsedreng
- tågehorn
U:
- Udbytter
- udyr
- undermåler
- ungdomsforbryder
- usselryg
V:
- Vagabond
- vampyr
- vandal
- vandrotte
- vandal
- vanedyr
- vellystning
- vildmand
- voldsforbryder
- vragsmed
- væggelus
- væggetøjsbefængte
- varulv
- varyl
- vatnisse
- voldsmand
Æ-Ø-Å:
- Ædedolk
- æggehoved
- ærkefjols
- æseløre
- Ødeland
- øgle
- øgleunge
- øgleyngel
- Ågerkarl
- åndsamøbe
- åndsforsnoskede
- amøbe
Hvis du kender 50% eller flere af ordene herover. Så er du heeeeelt vildt gammel 🙂
Det er selvfølgelig vigtigt at nævne, at selvom mange af skældsordene på listen ovenover kan virke maleriske og underholdende i dag, har visse også indeholdt elementer af mobning og eksklusion. Det er en kompleksitet, vi også skal være opmærksomme på i vores moderne sprogbrug.
I dagens Danmark anvender vi måske sjældnere de farverige øgenavne, men skældsord og bandeord har ikke mistet deres plads i det danske sprog. Forskellen kunne være, at nutidens skældsord ofte er mere direkte og måske mangler den samme grad af kreativitet og humor. På den anden side kan det moderne danske sprog i højere grad vidne om en åbenhed og direkthed i kommunikationen.
At forstå de gamle øgenavne giver os derfor ikke bare indsigt i det danske sprogs historie, men også i skiftende sociale normer og den måde, vi interagerer på i samfundet. Så næste gang vi støder på et historisk øgenavn, kan det være en påmindelse om, at mens tiden ændrer sig, har menneskers behov for at udtrykke følelser gennem sprog altid været konstant.
