Noget af det bedste ved barndommen er den frihed man får, når man lærer at cykle. Men det kan være svært at lære at cykle – medmindre man starter tidligt med at øve sig og træne balancen på en af de mange løbecykler på markedet..
Det er lidt forskelligt, hvad folk kalder disse populære førstegangs cykler til børn. Nogen kalder dem løbecykler, og andre kalder dem balancecykler, men udtrykkene dækker i bund og grund over det samme.
Hvad er en løbecykel?
En løbecykel er en cykel, der ikke har pedaler. I stedet for at træde i pedalerne kører børnene sig selv frem ved at bruge deres fødder til at skubbe med.
Det smarte ved løbecyklen er, at dit barn tidligt kan lære at holde balancen på en cykel, så det er meget nemmere at mestre en rigtig pedalcykel, når barnet bliver ældre – Det vil spare både tid, tårer og skrabede knæ.
Hvilken løbecykel skal jeg vælge?
De fleste børn er klar til deres første løbecykel, når de er omkring 1,5-2 år. Og når du skal vælge den helt rigtige cykel til dit barn, gælder det om både at se på cyklens højde og barnets benlængde.
Du kan få mere hjælp til at vælge den helt rigtige løbecykel længere nede på denne side. Allerførst vil vi nemlig gerne vise dig de bedste balancecykler.
De bedste løbecykler.
Hvis du vil have fingre i en af de allerbedste løbecykler på markedet, skal du have fat i en cykel fra det tyske firma Puky.
Den tyske producent har mere end 60 års erfaring, og alle deres produkter er designet og fremstillet med støtte fra eksperter som fysioterapeuter og børnelæger.
Hver eneste detalje på deres løbecykler gennemgår en omfattende test og kvalitetskontrol, der gør deres cykler meget pålidelige og sikre.
Du kan finde et udvalg af de populære Puky løbecykler herunder. De fås både med 3 hjul til de helt små børn, og med to hjul til de lidt større.
Andre populære balancecykler.
Selvom vi tidligere har skamrost Puky, så findes der også mange andre gode løbecykler på markedet.
Men det er en god ide ikke bare at købe cykel i blinde, da markedet er blevet fuldstændig oversvømmet med et væld af balancecykler i de seneste par år. Desværre er mange af disse cykler komplet skrammel.
Herunder kan du finde andre populære løbecykler, der også er i en god kvalitet.
Hvordan finder jeg den rigtige løbecykel?
Inden du køber en løbecykel, er der lige et par ting du skal kigge efter.
Størrelse og vægt.
Det vigtigste er størrelsen. Lad dig ikke friste til at købe en for stor cykel for, at få levetiden på cyklen til at vare længere. Hvis løbecyklen er for stor, bliver den svær at styre, og ødelægger oplevelsen for dit barn.
Så er det bedre at kigge efter en balancecykel, der har justerbar sadel og styr. Dette vil sikre, at dit barn har glæde af cyklen længe, da den kan “vokse” med barnet.
Et letvægtsstel vil gøre cyklen meget mere tiltalende for dit barn. Find en cykel der ikke er for tung. Så kan barnet løfte den, og det vil også være lettere at køre fremad, hvilket gør det til en sjovere oplevelse at cykle.
Stel materiale.
Materialet spiller en væsentlig rolle i at bestemme vægten af en løbecykel.
Et stel til en balancecykel vil typisk være lavet af metal, og i mange tilfælde vil det være stål, som er tungt. For at få en lettere løbecykel kan du vælge en cykel, der er lavet i aluminium.
Nogle stel er også lavet i træ. Dem skal du kun vælge, hvis cyklen udelukkende skal bruges indendørs.
Bremser.
Nogle løbecykler har en håndbremse. Vælger du sådan en model, så skruer det selvfølgelig prisen lidt i vejret. Men det giver også en ekstra sikkerhed, hvis det er meningen, at barnet skal bruge cyklen udenfor.
Med en håndbremse kan barnet hurtigt stoppe, hvis der kommer lidt for meget fart på. Det er samtidigt også med til at forberede barnet til en rigtig pedalcykel, når det bliver lidt ældre.
Hjul og dæk.
Når det kommer til hjulene, er der som regel to slags at vælge imellem.
De billige løbecykler har plastik eger og skumdæk. De lidt dyrere løbecykler har aluminium eger og rigtige dæk.
De billige hjul og dæk kan selvfølgelig ikke punktere, men de har nemmere ved at gå i stykker, og vejgrebet er ikke særligt godt, hvilket gør cyklen mere farlig at køre på.
Husk sikkerheden.
Det er en rigtig god ide at huske sikkerheden, når barnet skal lære at køre på sin løbecykel for første gang. Du vil næsten ikke kunne undgå fald og små uheld.
Det er derfor super vigtigt, at dit barn som minimum bruger en cykelhjelm.
Du kan finde en cykelhjelm til små børn herunder.