Findes der noget mere uimodståeligt end små børn udstyret med forskellige små slags tilbehør eller udklædning? – Nej vel? Heldigvis findes der en ret nem måde at få dit lille vidunder til at se endnu mere uimodståelig og sjov ud end normalt. Svaret er forskellige sjove sutter.
Udvalget i sjove sutter er efterhånden blevet stort. Der findes alt lige fra sutter med skæg til alarmknapper, forskellige sutter med tænder, søde sutter , kysmunde og sutter med forskellig tekst.
Hvor kommer sutten fra?
Sutter er et af de ældste tricks i verden til at berolige dit barn. Tidligere brugte man stofbleer og forskellige stykker stof med for eksempel brød eller grød i, når den lille skulle beroliges. Andre gange sås eksempler på, at man for at få et ekstra uroligt barn til at falde i søvn dyppede brødet i blandt andet brændevin, som barnet dermed lå og suttede på, inden det faldt i en tung søvn.
Oprindeligt var sutten ikke kun beregnet som pacificering af den lille, men også som et supplement til amningen, da mange kvinder kun havde omkring en måneds barsel og derefter måtte genoptage arbejdet.
Hvis ikke børnene var med mødrene på arbejde, hvor de for at undgå mindsket arbejdsindsats på grund af amning blev tilbudt sutten med grød eller brød i, brugte de hjemmegående bedstemødre det i stedet som en erstatning for modermælk, fordi mødrene var på arbejde.
Omkring 1900 begyndte lægerne at kritisere denne måde at opfostre børn på, i stedet skulle børn opfostres efter de tre r’er – ro, renlighed og regelmæssighed. Denne tilgang satte spørgsmålstegn ved den klassiske brug af sutten og anbefalede i stedet, at mødre udelukkende ammede deres børn præcis hver fjerde time.
Her blev den klassiske narresut for alvor populær. Når mødrene ikke måtte amme efter behov eller gøre brug af pattesutten med grød eller brød i, brugte man i stedet sutten til at få de små til at falde til ro.
Den nye tilgang medførte, at flere mødre fravalgte amning eller ammede børnene i kortere tid end tidligere.
Første gang man i medicinsk litteratur hører sutten omtalt er i 1473, hvor den tyske læge Betholomáus Metlinger beskriver brugen af den i sin bog ”Regiment der Jungen Kinder” (En vejledning om unge børn).
I England bestod den oprindelige sut af en majskolbe, der skulle være en erstatning for mødrenes ømme brystvorter, og dermed fik barnet til at slappe af og falde i søvn. Denne metode er første gang omtalt i 1680, hvor en landmandshustru brugte det til sit spædbarn.
Nutidens sjove sutter.
I dag er der stor forskel på folks tilgange til sutten. Den kritiseres jævnligt blandt andet fordi den kan risikere at skade børnenes tandsæt, hvis de bruger den for længe.
Alligevel er det blevet meget moderne at købe de sjove sutter med blandt andet skæg eller tænder. Disse sjove sutter er blevet en del af hele trenden om at klæde de små poder ud.
Sutterne findes i mange forskellige farver og faconer, og det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for de ellers mange muligheder, der findes på nettet.