I gamle dage var det vældigt populært, at skrive små rim og remser rundt omkring på de offentlige toiletter. Toiletgraffiti, lokums rim og remser er noget, de fleste af os har stødt på. Det være sig på en café, bar, skole eller et offentligt toilet. Nogle gange er det blot banale ordlege, andre gange er det små mesterværker af poesi og humor, som lyser op i hverdagen.
Det fantastiske ved denne form for folkekunst er, at den giver et helt unikt indblik i menneskets kreative og ofte humoristiske side, selv i de mest private stunder. Lokumspoesi er demokratiet i sin reneste form – her kan alle bidrage, og alle kan nyde godt af det.
Lokums rim og remser er særligt skønne, fordi de ofte er kløgtige og sjove. De kan variere fra simple rim, der handler om kærlighedens kvaler, til mere avancerede vers om livets store spørgsmål eller småperverse og klamme remser, der kan forarge de mest sarte sjæle. Det er denne blanding af humor og alvor, der gør dem så tiltalende.
Graffiti på toilettet er ikke blot tekst – det kan også være tegninger. Her udtrykker mennesker sig gennem små vers eller detaljerede illustrationer, der ofte har en komisk drejning eller en samfundssatirisk spidsfindighed.
En af grundene til, at toiletgraffiti er så populært, er dens flygtige natur. Det er et sted, hvor budskaber hurtigt kan ændres eller overtages af nye. Det er et levende arkiv over nutidige tanker og følelser. Hver person, der bidrager med et rim, en strofe eller en tegning, bliver en del af en større historie og et tidsbillede af folkesjælens pulserende rytmik.
Ikke nok med at det kan være underholdende at støde på disse kulturelle udtryk, de tjener også til at skabe fællesskab. Når vi læser eller ser noget, der får os til at grine eller tænke, så føler vi os mindre alene. Og i en verden, hvor alt kan virke lidt overvældende, er det slet ikke så tosset at finde glæde og sammenhold på et toilet af alle steder.
Desuden kan toilet graffiti være en fantastisk isbryder. Hvem har ikke stået til en fest og delt grin eller undren over en skør eller tankevækkende tekst, man har set på toilettet? Det er som om, at det lille lukkede rum skriver sin egen lille historie og indbyder os indenfor til et grin og et øjebliks eftertanke.
Det bedste ved lokums rim og remser er dog måske deres ærlighed. I en verden, hvor vi alle filtrerer vores tanker og billeder før de lægges op på nettet, så er der noget råt og ægte over de ublu udgydelser, der pryder toiletvæggene. Her, uden filter og følgertal, taler vi menneske til menneske.
Så næste gang vi støder på et toilet med graffiti, skulle vi måske stoppe op et øjeblik, nyde humoren, reflektere over poesien og huske på, at også dette er en vigtig del af vores kultur. En kultur, hvor selv det mest beskedne rum kan blive en kilde til glæde og inspiration.
Liste med toiletdigte, lokumspoesi og wc graffiti.
Herunder finder du en samling af de mest kendte toilet rim.
Vi gør opmærksom på, at samlingen med toilet graffiti og lokums rim og remser ikke er for sarte sjæle, da sproget ikke er det pæneste. Så find dit toiletpapir frem og gør dig klar til at blive forarget
Sidder på lokum og skriver
digt efter digt jeg river
i tusinde stumper og stykker
på knappen jeg nu trykker
papiret hvirvler derned
og blandes med det jeg sked…
Nu brænder vort lokum,
skreg husmanden Jokum,
og smed sin cigar,
så lad det dog brænde,
det får vel en ende,
var kællingens svar.
Ja vist får det ende
skreg datteren Dorte,
med skærende hvin,
men tænk på en anden
når i er på spanden,
for enden er min.
I disse for vort land
Så vanskelige tider
er det nødvendigt, siger man,
at bruge papiret på begge sider,
Man siger og, minsandten.
At man bør bruge det på kanten.
Her på dette WC
tabte jeg min PC
Med en sagte brummen
gled den ned i kummen.
Her på dette lokum
døde stakkels Jokum.
Med en sagte stønnen
gled han ned i tønden!
Læg dig disse Ord på sinde,
du, der sidder nu herinde,
bedre Visdom ej du får:
Træk i Snoren, når du går!
Du store svin som sked på brættet,
se at få dit røvhul rettet,
hvis du ej kan ramme hullet,
så sæt dig ned og skid på gulvet
Se der ligger lorten
det er mig som har gjort den
jeg er stolt som en pave
den kom fra min mave
jeg indrømmer det lugter
nok ikke af frugter
men flyder eller synker
glatte eller med rynker
i kummen eller på en skosål
det mig – kærlig hilsen røvhul
Her sad jeg og sked,
så rotterne de led,
og med et sagte fnis,
dér slog jeg sgu’ en fis.
Det er nu lidt sært med ham manden.
Han skal altid sidde på spanden
og tømme sin madfyldte krop.
mens konen hun ska’ vaske op.
Når møllen den blæser med lyd og med pragt
og ballerne klapper i sanselig takt,
da føler jeg helt at min pligt den er gjort
når røven den lægger en rygende lort.
Så hvis jeg med snilde og vanvittig ynde
plumber en bæ eller to i din tønde,
så smil elegant og let på kastetten
når pappa han ryster sin røv og raketten.
Én sidder på lokum og læser avis.
Én sider og synger.
Én klemmer en fis
Én sidder der blot for at være beredt.
Jeg sidder og digter, thi jeg er poet.
Ja, er man beskeden med hensyn til plads,
Så kan man drive det vidt på et Das.
En lokumsdigter blandt poeter
er som en møgvogn blandt kareter.
Her har jeg siddet så mangen en gang,
og tænkt på min frihed og lykke.
Nu sidder jeg her for sidste gang,
og skider det hele et stykke.
Solen synker dagen lider
mens jeg sidder her og skider,
Toner i mit bryst sig rører
Når jeg langsomt røven tørrer.
Nu vil jeg sgu skide,
ja, la’ lorten stille glide.
Og med en sagte hummen,
kom lorten ned i kummen.
Hvorfor skal det være så svært
troede jeg havde fået det lært.
Med kaffe, smøg og ugeblad
på tønden i timevis jeg sad.
Alligevel ej en lille skid
hvorfor skal et røvhul styre mit liv ?
Dette lokum er ej rent,
mange nåede det for sent.
Hold hovedet højt,
træk buksen ned,
sæt dig drøjt
og vær ej ked.
Den salighed du snart vil føle,
vil kanske din flovhed køle.
Hvad måtte mit øje dog skue,
Et røvhul i kamp med en flue.
Fluen tog et skridt og gled,
Hvorpå røvhullet den i øjet sked.
Når jeg sidder her på dette sæde,
er det mig den største glæde,
at alt hvad jeg har fået at æde,
vælter ud som lort og væde….
Livet er en jammerdal,
fuld af sorg og kvide.
Næppe har man ædt sig mæt,
før man skal ud at skide.
Men man har dog den glæde,
at man igen kan æde.
Én sidder på lokum og læser avis.
Én sider og synger.
Én klemmer en fis
Én sidder der blot for at være beredt.
Jeg sidder og digter, thi jeg er poet.
Ja, er man beskeden med hensyn til plads,
Så kan man drive det vidt på et Das.
Husk at gøre! Husk at tørre!
Husk at trække! Husk at kigge!
Husk så hvis…. at bruge børsten
her, hvor hunden slukker tørsten
En stodder tungt på tønden sad.
Illumineret, mens han bad:
”Åh skænk mig din lyksalighed”,
Og lorten ned i dybet gled.
Hvis du har kastet en arm der vejer,
så kummen bemales med sorte streger,
eller hvis du har tisset og hygge-pruttet,
og vender dig om og ser det har spruttet.
Så tænk med respekt på næste bruger,
der ængsteligt ned i kummen skuer.
Grib da børsten, min gode ven,
og gør kummen skinnende ren igen!
I morges da jeg sad og sked,
Var lorten stor og meget fed
Efter megen pres og sved og trykken
Gled den fedtet ud af ryggen
Hvis du i kummen har gjort en stribe
Da straks du til børsten bør gribe
Har du også på brættet forettet, så se at få dit anus rettet
Drak du Rhinskvin eller Bajer
åd du Vandgrød eller Rejer,
var det fattigt, var det stort
her er bare Pis og Lort.
Hvis lort var guld
var de fattige
født uden røvhul
Her sad jeg og sked,
så rotterne de led,
og med et sagte fnis,
dér slog jeg sgu’ en fis.
Jeg sætter mig from, på lokummets sæde,
og ved ikke om, jeg skal le eller græde.
Lille svale, Løft din hale
Slå en skid, og lad den dale
Rige, fattige, kloge, dumme
Alle skider de i samme kumme
I morges da jeg sad og sked
var lorten stor og meget fed
efter megen pres og sved og trykken
gled den fedtet neden ud af ryggen
Det var meget uheldigt for Mads,
dengang da han var på das,
han trak nemlig så hårdt i snoren,
at han blev suget ned under jorden.
Nu ligger han og svømmer,
i andres og egne høm- hømmer.
Så derfor må du vide.
pas på når du skal skide,
og det er meget vigtigt,
at du trækker forsigtigt,
så du ikke ender i møget,
for så får du lort på tøjet.
Skid i fred, men ej for længe,
Der er andre der kan trænge.
Skid med tyve kanoners styrke,
skid til solen går ned i mørke.
Skid på alle verdens tosser,
men skid dog ej på dine egne nosser.
Du Svin som sked på brædtet
se at få dit skæve røvhul rettet
kan du ikke ramme hullet
skid for fa’en så på gulvet.
Husk, i disse hårde tider:
Brug papirets begge sider!
Men tænk også på din ven:
Rul papiret op igen!
Aldrig har jeg skidt så tyndt
selv om jeg er knapt begyndt,
hvor det sprøjter,
hvor hvor det sprutter,
der er lort på mine sutter.
Ude på det lille hus
lever der små lokumsmus
Lokumsmus forstyrres tit
når gæster er på fransk visit
Der skylles ud gang på gang
for lokumsmus er natten lang
Fulde mænd med vandbesvær
lugter fælt af flæskesvær
og stive som de ind vælter
og fumler med deres læderbælter
Ihærdigt rammes tissetønden
til lyden af en lettet stønnen
De fulde mænd er en plage
mange har opgivet at klage
Men når musene står ved
bliver de ofte trampet ned
Ude på det lille hus
lever der små lokumsmus
Lokumsmus forstyrres tit
når gæster er på fransk visit
Løber hen mod kummen,
tømmer tissepungen,
så en sagte brummen,
den var vist fra nummen,
bare ik’ fra min,
min næste er et svin!
Åhh I skal bare vide,
at jeg elsker at skide.
Mave så hård, mave så tynd,
at skide blir aldrig en synd.
1251070346 kæmpe lorte
gule brune grønne og sorte.
De bedste har jeg lavet af lorte fine,
i kan garanteret ikke gør dem efter
Skid i fred men ej for længe.
Husk du skider for mesters penge.
Så tankefuld hun sidder
med hånden under kind
mens vandet sagte risler
i mamorbæk’net ind.
Hun ville noget mere
hun ville noget stort
men alt blev kun til luft
og hun fik intet gjort.
Husk at gøre! Husk at tørre!
Husk at trække! Husk at kikke!
Husk så hvis…. at bruge børsten
her, hvor hunden slukker tørsten
Nu vil jeg læg’ en’ kage.
Så rotterne ka’ smage.
Så de kan få lidt glæde,
af det, jeg fik at æde !
Når jeg sidder her og skider.
Og papiret det er slut.
Kan det være andre gider.
Tørre op min lille prut.
En stodder tungt på tønden sad.
Illumineret, mens han bad:
”Åh skænk mig din lyksalighed”,
og lorten ned i dybet gled.
Du lokums-digter spar din flid,
og sæt dig stille hen og skid.
Når man sidder der og skider og lorten føles skide lang.
Får man skidebange tanker.
For tænk, hvis røven den var skide trang.
Så sku’ lorten ta’es med bidetang.
Ude på det lille hus
lever der små lokumsmus
Lokumsmus forstyrres tit
når gæster er på fransk visit
Her kan man sidde
i sine egne tanker.
Indtil en anden
på døren banker.
Et lokum er et fredfyldt sted.
der kan man sidde ned i fred.
og meditere som man vil.
til røvens hule orgelspil!
solen synker dagen lider
mens jeg sidder her og skider
toner i mit bryst sig rører
når jeg langsom røven tørrer
Hold hovedet højt,
træk buksen ned,
sæt dig drøjt
Og vær ej ked.
Den salighed du snart vil føle,
Vil kanske din flovhed køle.
Fulde mænd med vandbesvær
lugter fælt af flæskesvær
og stive som de ind vælter
og fumler med deres læderbælter
Ihærdigt rammes tissetønden
til lyden af en lettet stønnen
Når man sidder på et wc
kan der tit og ofte ske det
at man løfter sig for andet
end det der går med skyllevandet.
Hvis jeg kunne skide guld, ville jeg skide kummen fuld.
Jeg ville hverken arbejde eller slide, jeg ville bare side og skide.
Konger, Fyrster, Præster, Kvinder,
Bude, Smede, Amtmandinder,
sure, glade, dovne, dukser,
her må de ned med deres Bukser.
Tegne og male på vægge og døre,
det kan alle røvhuller gøre,
men skyde et skud og værne vort land,
det er der sku ingen røvhuller der kan.
Intet er så demokratisk,
og så lidet diplomatisk,
som den gode WC-Kumme,
her må al protest forstumme.
Når jeg sidder her og skider.
Og papiret det er slut.
Kan det være andre gider.
Tørre op min lille prut.
Gudskelov, gudskelov
hul i røven har vi dog.
Så ta’ dog børsten som bag dig står
Og rengør kummen får du går.
Smid ikke cigaretskod i toilettet.
Vi pisser ikke i dit askebæger
