Derfor bør din kat eje en kattetunnel.
En kattetunnel bør være standardudstyr i alle kattehjem, da alle katte elsker at trække sig tilbage og gemme sig en gang imellem.
Udover at bruge den til at gemme sig i når den er bange, så elsker den også at bruge sin kattetunnel til at skjule sig under leg, eller når den øver sig på at jage.
Nogle katte foretrækker, at skjule sig mens de sover. Dette kan være for at føle sig sikre eller for at holde sig varme. Uanset årsagen er et skjul en del af kattelivet, og det er derfor vigtigt at give katten denne mulighed.
Tunnel til katte.
En kattetunnel er et fantastisk redskab, når dig og din kat har fælles legetid. Læg tunnelen midt på gulvet og find diverse kattelegtøj frem. Dette giver din kat et godt skjulested, hvor den kan være usynlig, mens den venter på at angribe sit bytte, der i dette tilfælde er dig og et stykke kattelegetøj.
Når du bliver træt af at lege med katten, kan du smide lidt forskelligt legetøj ind i kattetunnelen. Du vil blive overrasket over, hvor lang tid katten kan få tiden til at gå med at lege selvstændigt med sit legetøj i sin hyggelige hule.
Dette setup er også en helt fantastisk aktivering, når katten skal være selv hjemme i længere tid, hvis du f.eks er på arbejde eller andet.
Kattetunnel til tryghed.
I et hus med flere katte, hvor der hurtigt kan opstå spænding, er det en god ide at placere en kattetunnel i forskellige rum.
På denne måde kan de forskellige katte gå gennem boligen, uden at de andre katte føler sig alt for udsat.
Dette er også en god ide, hvis din kat er lidt sky, du har hunde eller tit får mange gæster på besøg.
Skab trygge rammer for en ny killing.
Hvis du for nyligt har fået en ny killing, og den er lidt utryg ved de nye omgivelser. Så prøv at opsætte tunneler rundt omkring i boligen. Det vil få den til at føle sig mere sikker og begynde sin opdagelsesrejse i sit nye hjem.
Når du placerer en tunnel, kan den sky kat nemmere begynde at udforske sit nye miljø, mens den stadig har et kendt skjul inden for rækkevidde.
Placer også en kattetunnel der leder hen til madskålen, og en anden tunnel der leder hen til kattebakken.
Kattetunnel til at sove i.
Hvis din kat nyder at gemme sig under en lur, men ikke kan lide at ligge krøllet sammen i et hjørne eller under sofaen, er en kattetunnel også helt perfekt.
Her kan den nemlig strække sig, mens den samtidigt er skjult. Den er også klar til at angribe i tilfælde af, at et interessant bytte skulle vandre ind i rummet.
Både gamle og yngre katte elsker kattetunneler.
Tunneler er magiske for killinger, og kan tilføje rigtig meget sjov og ballade når der skal leges.
Har du en ældre kat, der med tiden har mistet lysten til at lege, kan en kattetunnel være den perfekte ingrediens til, at katten får gnisten til leg og ballade tilbage.
Har alderen givet den begrænset mobilitet, tillader en tunnel den at være skjult, uden den behøver at bevæge sig for meget. Her kan den så ligge og dase, mens den stadig kan stikke en pote ud for at daske til legetøjet i ny og næ.
Vores valg af kattetunnel.
Herunder har vi samlet de 4 bedste tunneler til din kat som vi kunne finde. De er nøje udvalgt i forhold til pris, kvalitet og brugeranmeldelser.